Teater på nettet

Stina Ekblad og Hamadi Khemiri i Spöksonaten, Dramaten Play

Coronavirussen betød blandt meget andet at teatre og koncertsteder måtte indstille deres normale aktiviteter. Dertil kom naturligvis også at udlandsrejser blev umulige, så mine planlagte teater- og koncertture fra 13. marts og fremefter blev ikke til noget. Det kostede blandt andet Mutter Courage på Det Kgl. Teater og Den Kaukasiske Kridtcirkel på Berliner Ensemble.

Dog har vi nu internettet, hvilket betød at en del scener kunne præsentere nye og gamle opsætninger i forskellig form. Så helt uden teater blev jeg heldigvis ikke, og det har givet fine oplevelser – også selv om man naturligvis ikke kan sammenligne oplevelsen foran en skærm på 32″ med hele oplevelsen af at gå i teateret, aflevere sit overtøj i garderoben, den fælles venten og lysene, der slukkes inden handlingen på scenen begynder.

Jeg søgte ikke systematisk efter udbydere, men kiggede efter teatre jeg selv havde besøgt. Det resulterede i nogle virtuelle ture til Hamborg, Berlin og Stockholm. Meget rart i en tid, hvor man ellers ikke kunne komme nogle steder. Og jeg fik set nogle forestillinger, jeg næppe ellers ville have fået set – blandt andet to yderst forskellige bud på Heiner Müllers Hamletmaskine.

Den rent tekniske kvalitet af de forestillinger jeg har set de seneste måneder, har i sagens natur varieret. Mange er optagelser oprindeligt lavet til intern dokumentation, hvorfor specielt lyset ikke var tilpasset sening på en tv-skærm. I andre tilfælde var der tale om indspilninger lavet til tv, og Deutsches Theater Berlin kastede sig ud i en decideret særproduktion af dramatiseringen af Albert Camus’ Pesten (hvad ellers?), hvor den tomme teaterbygning blev scenen for skuespilleren Božidar Kocevskis rundtur i samarbejde med kameramanden Lorenz Haarmann. Forhåbentlig bliver den version tilgængelig igen på en eller anden måde, for den viser (i al fald for lægmænd) hvad en skuespiller kan – også uden et fysisk publikum. Kreativitet er ikke sådan at slå ned.

Og er her så en lille gave fra Berliner Ensemble: En tale om det umulige teater.

Stimmen aus einem leeren Theater #2 from Berliner Ensemble on Vimeo.

Stimmen aus einem leeren Theater

“Rede zum Unmöglichen Theater”
von Wolfram Lotz
mit Sina Martens

Video: Andreas Deinert
Kamera: Andreas Deinert, Bahadir Hamdemir

“Mine” teatre:

“Mine” forestillinger:

  • Der Kaukasische Kreidekreis – Berliner Ensemble
  • Marat/Sade – Deutsches Theater Berlin
  • Woyzeck (Wilson/Waits-versionen) – Thalia Theater Hamburg
  • Die Hamletmaschine – Deutsches Theater Berlin
  • Die Hamletmaschine – Thalia Theater Hamburg
  • Die Pest – Deutsches Theater Berlin
  • Spöksonaten – Dramaten

Musik til mandagen

Jeg vil ikke kloge mig på Coronaen og håndteringen af virusepidemien – i det mindste ikke lige nu. I mellemtiden har jeg fundet nogle videoer med nyere partiturmusik. Hver mandag her på kanalen – først ud er György Ligetis Mysteries of the Macabre med Barbara Hannigan og Göteborgs Symfoniorkester

Teateråret 2019

  • Toves Værelse – Folketeatret
  • Diktatoren – Odense Teater
  • Lazarus – Aarhus Teater
  • Den Store Gatsby – Odense Teater
  • Krise – Teater Momentum – Odense
  • Jordens Indre – Folketeatret/Odense
  • Peggy Pickit ser Guds ansigt – Odense Teater
  • Sweeney Todd – Den Kgl. Opera
  • Katastrofe – Teater Momentum – Odense

Teateråret 2017/2018

Jeg har vist været en flittig teatergænger denne sæson:

  • Och ge oss skuggorna – Dramaten, Stockholm (Første gang jeg var i Dramaten!)
  • Macbeth – Odense Teater
  • Tartuffe – Thalia Theater, Hamburg
  • Wozzeck – Staatsoper Hamburg
  • Maskarade – Det Kgl. Teater (turne i Odense – nok sæsonens skuffelse, trods Jens Jørn Spottags overdådige indsats)
  • Tartuffe – Dramaten, Stockholm (et meget forskelligt bud på den franske klassiker)
  • Falstaff – Staatsoper Unter Den Linden
  • Krieg – Berliner Ensemble (må nok tage prisen som den største oplevelse)
  • Der Geizige – Deutsches Theater Berlin
  • König Ubu – Schauspiel Leipzig
  • Biedermann og brandstifterne – Århus Teater