1973 – 2022: Ligheder og forskelle

Det ser ud til at folketingsvalget 2022 vil byde på den største omkalfatring af partisystemet siden 1973, hvilket rejser spørgsmålet om ligheder og forskelle mellem 1973 og 2022. Sandsynligvis er der mange faktorer i spil bag de ekstreme udfald (forventet ekstreme for 2022’s vedkommende)

Et fællestræk ved 1973 og 2022 er at valget kommer efter en lang periode med økonomisk opsving. I dag forbinder vi nok 1973 med den første oliekrise og 1970’ernes økonomiske krise, men Yom Kippur-krigen brød faktisk først ud tæt på udskrivelsen af valget. Perioderne frem til 1973 og 2022 var derimod præget af høj økonomisk vækst og meget lav arbejdsløshed.

Ser man på perioden 1953-1973, gennemgik Danmark den anden store bølge af urbanisering og industrialisering, mens landområderne oplevede en affolkning, som også var forbundet med landbrugets mekanisering efter 2. verdenskrig.

Forandringerne fra årtusindskiftet til 2020 er mere subtile, men man kan pege på, at de store byer er vokset, mens udviklingen i mindre byer og deciderede landområder har været præget af centraliseringen af handel, service og offentlige myndigheder. Så måske kan man tale om en tredje bølge af urbanisering og lægge digitaliseringen ind som en parallel til udviklingen af industri og servicesektor i 1950’erne og 1960’erne.

Der er dog også forskelle. Dansk økonomi var notorisk ustabil i årtierne frem til 1990 – den høje vækst og den lave arbejdsløshed blev akkompagneret af underskud på betalingsbalancen og bekymringer over skattesystemets holdbarhed. Her er dansk økonomi i 2020’ernes begyndelse anderledes stabil.

Tilsvarende var 1970’ernes begyndelse præget af en fornemmelse af at den offentlige sektor ikke kunne styres – i 1960 havde Danmark været et af de lavest beskattede lande i Vesteuropa. I 1973 var det et af de højest beskattede. Perfekt grogrund for et skatteoprør. I 2022 går bekymringerne mindre på størrelsen af de offentlige udgifter og mere på kvaliteten af de ydelser, kommuner, regioner og stat leverer.

Covid-19 og den russiske angrebskrig mod Ukraine er forhold, der savner paralleller i 1973, med mindre man vil give Yom Kippur-krigen samme vægt. Og som sagt kom Yom Kippur-krigen meget sent i forhold til 1973-valget.

På den parlamentariske arena kan man pege på at der både i 1973 og 2022 var en rød og en blå blok – og en fornemmelse af at der var store problemer med samarbejdet i begge blokke.

Sociale forandringer går hånd i hånd med opløsning og genskabelse af båndene mellem befolkning og politiske institutioner. Det kan være de politiske entreprenørers time – i 1973 Mogens Glistrup og Erhard Jakobsen (hvortil også kan lægges partierne til venstre for SF), i 2022 er det Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg, der spiller samme rolle.

Regeringsdannelsen i 1973 var ikke helt let, og løsningen – en smal V-regering, hvor Poul Hartling kørte de hidtidige samarbejdspartnere KF og RV over – viste sig ikke holdbar. Så måske er det rimeligt at forestille sig at det Folketing, der bliver valgt 1/11 2022, kun kommer til at sidde 1-2 år.