Familiehistorie III: Min fars aner

Egentlig havde jeg tænkt mig at min fars slægt – far havde i øvrigt fjorten søskende, født mellem 1921 og 1947, hvilket også har resulteret i at jeg har en hel del fætre og kusiner på den side – skulle være en opgave til en senere lejlighed, men nysgerrigheden fik overhånd, så jeg gjorde et forsøg på at grave i familiehistorien. Dette er en ufuldstændig rapport, med indbygget risiko for fejl og unøjagtigheder

Ud over det rent personalhistoriske, er min fars familie interessant i et socialhistorisk perspektiv: Min far var født og opvokset i Vejle, som er en af de traditionelle østjyske industribyer – tidligere kendt som Danmarks Manchester på grund af tekstilindustrien – så et spørgsmål kunne være, hvornår farmors og farfars familier kom til byen. Farfar var pensionist da jeg var barn, men havde inden da arbejdet mange år som fabriksarbejder på Vejle Møtrik- og Boltefabrik – i daglig tale Boltefabrikken.

Jeg vidste at farmor var indfødt vejlenser, mens farfar var “født vestpå, i nærheden af grænsen”. Hvornår og hvordan han så var kommet til Vejle, henstod lidt i det uklare.

Situationen var den, at farmors familie var meget let at opspore, mens farfars giver anledning til noget mere hovedbrud.

Først oversigten – som kun giver en del af historien:

fars aner

Farmor Elviras forældre var førstegenerations byboer. De var født i husmands- og småhåndværkerfamilier i landsbyer vest for Vejle, men flyttede som unge ind til byen for at finde arbejde. De blev gift i Vejle i 1899, og vi ved at oldemor Ane Johanne sandsynligvis døde af den spanske syge, mens oldefar Jens Peder blev en hel del ældre. (Desværre har jeg lidt problemer med at finde indførslerne i kirkebøgernes registreringer af dødsfald).

Begge familier gemmer dog nogle interessante historier. Man kan bemærke at oldefars mor var fra Knebel på Mols, og der er en linje tilbage til Randersegnen. Småfolkene på landet var mobile.

Oldemors mor Dorthea gav anledning til et mindre detektivarbejde – ved hendes konfirmation er anført at hun var datter af skolelærer Lystrup (bemærk stavemåden), som ikke lige var til at identificere.

Søger man lidt rundt, finder man degnen Christen Lustrup, hvis liv synes at have været omtumlet. Han dukker først op i folketællingerne som degn og kirkesanger, senere som enkemand og indsidder, og til sidst som gift anden gang og sammen med kone nummer to beboer i et fattighus. Hvorfor det gik så ilde, melder historien intet om, men Dorthea blev sat i pleje og endte i Nørup. Hendes mor Thomasine var i øvrigt datter af købmanden i Skælskør.

Og så til farfar Thomas’ aner. Da jeg først havde identificeret hans mor Anes (her er der lidt uenighed om hendes navn – hun var kendt som Anna i familien, mens Kristine også er set stavet Kirstine – og dette er inden vi kommer til de forskellige måder at stave Mouritsen på) fødesogn var resten ret enkelt: Vi er ude i gårde på Skjernegnen. Ane var altså vestjyde og af bondeslægt.

Men nu begynder festen.

For det første var farfar Thomas ganske rigtigt født ovre vestpå, nær grænsen. Men han var født i Hviding syd for 1864-grænsen, så man finder hans fødsel registreret (på tysk) i Standesamt Reisby i Kreis Tondern. Logisk nok finder man så indførslen i kirkebogen i forbindelse med hans dåb (på dansk) i arkiverne fra Ribe Amt. Landskabet Slesvig skuffer aldrig, når det gælder administrative finurligheder – genforeningen i 1920 flyttede mere end landegrænser, og strukturreformen i 2007 er også en del af den slesvigske administrative historie.

Oldefar Christian var tilsvarende lidt af en hvirvelvind, og der er tydeligvis ting, vi stadig ikke kan finde rundt i – en del af forklaringen er, at han også døde i forbindelse med den spanske syge.

Det lette er at notere hans fødsel i en husmandsfamilie i Kyvling ved Lønborg (vi er også på Skjern-egnen her) i 1864. Herefter bliver det rigtig kompliceret, men hans bane gennem livet kan så nogenlunde rekonstrueres gennem hans ægteskaber og børn.

Farfars storebror Thorvalds fødsel er således registreret i Esbjerg – med oldefars første kone Nikoline.(*) Nikoline døde dog allerede i januar 1899 i Århus, hvorefter oldefar gifter sig anden gang med Ane Kristine i Skjern i november 1899. Begge skal dog være bosiddende i Ribe på det tidspunkt.

Herefter bliver Niels Sigvardt født i Ribe i 1900, mens barn nummer tre, min farfar Thomas, bliver født i Hviding i 1901. Folketællingen af 1921 anfører dog at familien var flyttet til Vejle i 1903 og at resten af børneflokken – Anna, Carlo, Frederik og Christian (eller Kristian) – er født i Vejle. (**)

Tjekker man kirkebøgerne, finder man dog en ny adresse forskellige steder i Vejle ved dåben af hvert af de fire børn, ligesom oldefar Christian gennem tiden optræder som formand, direktør, bogholder, værtshusholder (!) og til sidst handelsrejsende i arkiverne. Her synes også at gemme sig en interessant, men ikke altid lige munter, historie om oldefars og oldemors liv. Ligesom farmors forældre var de dog første generations byboer.

Det kan nævnes at farfar Thomas holdt sig til Vejle og Boltefabrikken og ikke mindst farmor Elvira, og at familien de sidste mange år boede i et rækkehus på Florasvej på Søndermarken.

Første del om min mormors baggrund og familie er her.

Anden del om min mormors baggrund og familie er her.

(*) Bare for at gøre forvirringen komplet, anfører kirkebogen i Egvad anno 1887 navnet på Nikoline Marie Laugesens gom som Kristian Kristensen. Men krydshenvisningerne til oldefar passer.

(**) Ane skal i følge mundtlig overlevering også have haft et barn med ind i ægteskabet med Christian ved navn … Christian.