Vi skal åbenbart have ny karakterskala, hvis det står til politikerne. Her er lidt refleksioner, baseret på 27 års erfaringer med eksaminationer på videregående uddannelser i to lande og med bedømmelser efter hele fem forskellige skalaer.
- Der er altid afgrænsningsproblemer i en karakterskala – jeg mindes udmærket at have stået med “var det nu et 8- eller et 9-tal” i det gamle danske system, og “er det godkänt eller väl godkänt” i det svenske.
- Jo, der er meget store spring mellem 4, 7 og 10 i det nuværende danske system.
- Min – politisk ukorrekte – indstilling er, at 7 for mig er udtryk for at den studerende kan hvad man med rimelighed kan forvente. 10 og 12 er bedre præstationer. (Se næste punkt for hvorfor det er politisk ukorrekt). 4 antyder plads til forbedring.
- Er problemet ikke i virkeligheden læringsmålsstyringen, og ikke karaktersystemet. Og læringsmålsstyringen – hvor det jo er de højere magter der entydigt har fastslået hvad elever og studerende skal bedømmes på – er et politisk ønske.
- 10 og 12 er for mig begge rigtigt gode bedømmelser. Men mit indtryk er, at 10 ofte er den mest problematiske karakter for studerende. Måske forklarer det 12-inflationen?
- Vi diskuterer ofte karakterer med udgangspunkt i optagelseskravene til uddannelser som medicin, jura, statskundskab eller psykologi. Men den diskussion er fuldstændig irrelevant for rigtig mange uddannelser.
- Hvad betyder karaktererne egentlig for kommende arbejdsgivere? Vores indtryk på uddannelsesinstitutionerne er at andre faktorer er mindst lige så vigtige for bachelorers og kandidaters muligheder på jobmarkedet.
- Pigers og kvinders præstationer i uddannelsessystemet problematiseres altid. Af en eller anden grund.
Sammenfattende: Jeg synes egentlig, man hellere skulle tage en grundig diskussion om læringsmålstilgangen, der også er udtryk for et ønske om at styre uddannelser top-down.
